Wittrup's Hus | Kunsthåndvækere i Vejle


			Wittrup's Hus Kunsthåndværkere Grejsdalsvej 230 7100 Vejle

Forside	Arrangementer	Om Wittrup's Hus

	Fotos		Fotos indefra - salen

			Wittrup's Hus – Nutid – Historie – Omgivelser
	Kunsthåndværk og ungdomsboliger		Wittrup' s Hus er i dag en del af Boligforeningen Østerbo. Østerbo har forestået ombygningen af den gamle fabriksbygning til en kombination af moderne ungdomsboliger og værksteder og udstilling for et antal kunsthåndværkere. Dette miljø skaber liv til omgivelserne og inspiration til såvel beboere som kunstinteresserede vejleboere og besøgende turister.
	Arkitektur		Ombygningen er foretaget nænsomt med respekt for den klassiske fabriksarkitektur. Jernbetonbuebygningen og andre sidebygninger er revet ned. Tilbage står to bygninger, fra hver sin epoke. Østerbo har nu omdannet Wittrupshus til ungdomsboliger samt værksteder og udstilling for kunsthåndværkere.
	Historie		Wittrupshus har taget navn efter Th. Wittrups Uldvare- og Tæppefabrik A/S, som tidligere havde til huse i bygningen.
			Wittrup Uldvare- og Tæppefabrik var én af de store tekstilvirksomheder i Vejle. Virksomheden blev oprettet i Horsens i 1898, men flyttede til Grejsdalen i 1914 til en tidligere havregrynsfabrik, der var opført i 1898, og nu blev indrettet til tæppefabrikation. I 1918 blev virksomheden sammensluttet med »Frølund og Wittrup« i Horsens, og der blev opført en ny bygning til spinding og kartning. Denne bygning brændte ned i 1923. Efter endnu en brand og efterfølgende genopbygning sidst i 1930'erne udvidede man med en ny jernbetonbuebygning til Axminstervæveri. Også denne bygning gik det ud over, da den i marts 1945 blev udsat for schalburgtage. Wittrup udvidede i 1964 på Nørremarken i Vejle med en helt ny bygning, og i 1972 blev Grejsdalsafdelingen overtaget af Mads Eg Damgaard (Ege-tæpper). Virksomheden lukkede helt ca. 2000.
	Grejsdalens andre industrier		Grejs Mølle Klædefabrik I 1789 overtog Det kongelige danske Dugmanufaktur Grejs Mølle og oprettede valseværk og farveri. Klædefabrikken havde skiftende ejere indtil 1810, hvor en egentlig klædefabrikation begyndte. Grejs Mølle Klædefabrik var i 1830 landets største private klædefabrik og beskæftigede 150 arbejdere. Drivkraften var vandet i Grejs Å, senere også en dampmaskine. I 1896 indrettedes møllen til Stole- og Møbelfabrik. Møllen er i dag ombygget til lejelejligheder. Den store skorsten er bevaret. Grejsdal Hammerværk Grejsdal Hammerværk var en udløber af Haraldskær Isenkram- og Kobberfabrik. Fritz og Carl Brincker herfra købte en smedje i Grejsdalen i 1866, og året efter begyndte opførelsen af den nye fabrik, der skulle producere redskaber - leer, spader, økser og hamre. Drivkraften kom fra vandet i Grejs Å. 1988 blev Hammerværket lukket, og i dag er det hele omdannet til luksusejerlejligheder.
	Vandmiljøets rolle i regionens industrihistorie		Grejsdalen er tidligt kendt for de vanddrevne virksomheder, Grejs Mølle Klædefabrik, Grejsdal Hammerværk og Wittrup Uldvare- og Tæppefabrik. Hele Grejsdalen nord for Vejle med Grejs å's rivende strøm kan ses som et sammenhængende industrimiljø, hvor vandet har været drivkraften for den allerførste industri. Det er her, vi finder noget af den allertidligste industri i Vejle området. Grejsdalen kan betragtes som første kapitel i den kontinuerlige fortælling om vandets betydning for Vejles industrielle udvikling. Både som drivkraft og som del af produktionen. Karakteristisk for Vejle er netop de mange vandkrævende industrier, som slagterier, garverier, møllerier, spinderier o.l. I starten af 1900-tallet begyndte mange af møllerne ved åen desuden at producere elektricitet. Således Elektromøllen (fra Den Nederste Grejs Mølle), Holms Mølle og Grundet Elværk. Disse møller gjorde i årtier Grejsdalen selvforsynende med strøm.
	Omgivelser		Den naturskønne Grejsdal Grejsdalen med de slugtagtige og skovbevoksede skrænter, vejen, jernbanen og bebyggelsen langs dalsiderne virker næsten som et bjerglandskab. I den nordlige og vestlige del går ådalen i et mere uberørt landskab. Grejs klipper På Grejs Bakke ligger Grejs Klipper Klipperne består af frådsten, som er dannet ved, at kalkholdigt kildevand siver gennem sand, hvorved sandet bindes sammen. Klippen er den eneste synlige frådstensklippe i Danmark. Frådsten blev i den tidlige middelalder i stor grad anvendt som byggematriale til kirker, bl.a. den første kirke i Grejs, som blev bygget i 1100-tallet. Før i tiden var der store forekomster af frådsten i Grejsdalen, men I dag er der ikke meget tilbage af klipperne. Et sagn fortæller, at man ved nattetid kan se syv lygtemænd bevæge sig i cirkler omkring klippen og lyse over en kiste med gulddukater, som skulle være skjult i klippehulerne. Måske har der været noget om snakken, for i 1890 fandt en lille pige en svensk sølvmønt ved et kildevæld i nærheden, og senere fandt nogle skovarbejdere 16 svenske sølvmønter fra det 17. århundrede næsten samme sted. Men selv om områdets børn gennem årene har gennemsøgt klipperne godt og grundigt, er skatten aldrig blevet fundet.
	Veterantog gennem Grejsdalen		Veterantogets sommerture køres på den 14 kilometer lange strækning fra Vejle til Jelling. Turen går gennem den naturskønne Grejsdal på en af Danmarks stejleste jernbaner. Se sommerkøreplanen hos www.visitvejle.com